Birkemosegaard Køkken

Blog

Gode folk søges


Vi står over for en fantastisk spændende sæson i Birkemosegaard Køkken og vi får brug for hjælp!

Vi du lære om naturlig mad og vin, biodynamisk dyrkning og være en del af et passioneret team?

Vi søger gode folk - både til lønnede og ikke-lønnet opgaver i vores køkken og i vores have.

 

Vi, Martin og Marie, har åbnet Birkemosegaard Køkken i foråret 2017 og går nu en spændene sæson i møde, med massere af kommende gæster, sommerkøkkener og arrangementer. Vores mad er 100% rent og lokalt, vores vine er ærlige og det bedste vi kan finde - og menuerne laves på dagen ud fra høst og modenhed. 

Vi elsker og brænder for det vi laver, og samarbejdet med Kung og Jesper, ejerne af Birkemosegaard, og priser os lykkelige for, at vores gæster kommer tilbage. Men vi har brug for hjælp. Både til at lave mad, være omkring gæsterne og gå i mark og have.

Kom og vær med!

Du vil blive en del af en alternativ restauration, hvis vigtigste opgave er, at være så tæt på naturen, at den kan smages og duftes på tallerknen. Vi forsøger at sætte menuen på marken om morgenen, og bringe den så tæt på vore gæster som muligt. Maden er simpel, ren og helt uden overgjorde processer. 

Du være med, fra dagen starter, til at gå i marken, planlægge menu, forberede mad og klargøre restauranten. Det er Marie, der er den faste køkkenchef, men under vores sommerkøkkener, og når der er gæstekokke, får du muligheden for, at arbejde med andre erfarne og meget dygtige kokke fra flere kendte restauranter i København.

Du vil samlet set blive en del af et (internationalt) team på gården, og i køkkenet, der alle brænder for god og naturlig mad, og du vil herigennem kunne danne dig et netværk, du kan tage med dig videre.

Kost og logi i de smukke landlige omgivelser, med adgang vil havet og markerne hele sommeren på Sjællands Odde, kan arrangeres efter aftale.

Vi glæder os til at tage imod jer!

De bedste hilsner fra

Martin og Marie

Ansøgning til
marie@birkemosegaardkokken.dk

Krav; Over 20 år
Kørekort er godt
Start medio juni
Slut 1.oktober

 

 

 

Marie Hertz